Montevideo, Uruguay

... er vel bedst kendt for den danske sejr over Uruguay ved VM i ´86!

Efter fem hektiske dage i Buenos Aires - paa et alt andet end godt hostel, besluttede jeg mig for at pakke tasken og rejse videre. Jeg var traet af kulden indendoere paa hostellet, den ringe service og larmen, saa tirsdag morgen stod jeg klar med oppakningen kl. 7. Det var lidt af et eventyr at skaffe billetten til Montevideo dagen foer, men jeg stod glad og stolt og ventede med billetten i haanden - klar til afgang. Klar til Montevideo!

Turen var dejlig nem. En times sejlads til Colonia, hvorfra bussen tog mig videre til Montevideo - hovedstaden i Uruguay. Her moedtes jeg med danske Thomas, som jeg havde faaet kontakt med via en faelles italiensk pige. Thomas var saa soed at hjaelpe mig med at finde et hostel - hvor der var varmt og personalet enormt soede. Dejligt efter en lidt tam oplevelse i BA. Grundet larm fra natten foer, sov jeg som en sten hele natten - dog lige afbrudt af en myg der fandt mit blod dejligt soedt. Jeg faegtede rundt i moerket, men lige lidt hjalp det. Baestet fik mig hele 15 gange :( Men en super fin irsk gut som jeg boede paa vaerelse med, skulle hjem og gav mig en lille dims, som naermest paralyserer myggestikkene, saa det ikke kloer. Fantastisk opfindelse! Til gengaeld har jeg lovet at sende ham en kinetisk lommelygte, naar jeg kommer hjem. Han var meget fascineret af mit eksemplar - hvilket jeg vel egentlig ogsaa selv er. Det er fint, at vi paa den maade kan glaede hinanden lidt her i Sydamerika.

Jeg har ogsaa moedt islandske Inga, som laeser i Danmark. En kop kaffe er aftalt, naar vi begge er paa dansk grund igen. Inga skal laese et semester her, og rejser derfor ikke rundt. I gaar tog jeg paa sightseeing i Montevideo med to brasilianske fyre, Tiago og Rafael, som ogsaa bor paa hostellet. Vi havde en god tur, saa en masse og maatte alle tre ty til morfar´er paa sofaen, da vi havde besluttet at tage ud om aftenen. Aften her betyder ikke kl. 22, men snarere midnat eller senere. Vi endte paa en super bar med live musik - jeg dansede salsa hele natten, FANTASTISK :) Maaske var det ikke det kvikkeste at goere. Oellene resulterede i hvert fald i, at jeg sov over mig og missede min bus her til morgen. Jeg skulle have vaeret tilbage i Buenos Aires, hvorfra jeg skulle med bus videre nordpaa til Rosario. De planer er nu udskudt og jeg sidder netop og venter paa at skulle med bussen/faergen tilbage. De to brasilienske guttere skal med samme bus, saa det er hyggeligt :) Vi finder et hostel sammen i aften og saa tager jeg en bus videre i morgen tidlig i stedet. Summasumarum er , at jeg har haft nogle super dage her i Montevideo. Men alting har som sagt en ende, og nu skal jeg videre paa min rejse. Farvel Montevideo!

Montevideo, Uruguay

Buenos Aires

... en kaotisk metropol i Sydamerika!

Saa bragte min rejse mig omsider mod syd. Onsdag sen aften landede jeg i Buenos Aires efter en lang og turbulent flyvning fra New York. Samme dag som jeg skulle forlade NY, trak det op til orkan over den Mexikanske Golf. Mit fly skulle netop passere Dolly (orkanens navn), idet jeg skulle mellemlande i Mexico City. Ikke uden grund var jeg en kende nervoes for denne tur (jeg lider normalt ikke af flyskraek), og da manden ved siden af mig gjorde korsets tegn, loftpladen over os faldt ned med iltmasker dinglende og flyet i det hele taget rystede som en vaskemaskine der centrifugerer, lukkede jeg mine oejne og forsoegte at glemme, hvor jeg var (det var nu lidt svaert!). Men med god musik i oererne gik det nogenlunde, og omsider kom jeg frem til Buenos Aires.

Jeg havde besluttet mig for at tage den billige bus (0.90 pesos) som er under 2 kr fra lufthavnen til hostellet. Til gengaeld tog turen to timer foer jeg endte i centrum. Derfra skulle jeg saa finde mit hostel, men det gik nu fint med mit gebrokne spansk. Efter i omegnen af 24 timers rejse, var jeg saa traet da jeg fik min seng kl. 1, at jeg gik i gulvet med det samme. Vaagnede ikke da mine roommates kom hjem - en pige fra Norge og en pige fra Sydafrika. Dagen efter tog vi sammen til en bydel, La Boca, som er kendt for dens meget farverige huse som italienske immigranter malede i slutningen af 1880´erne. Meget smukt! Paa hostellet, hvor jeg bor, er der mange andre unge, saa aftenerne er fyldt med musik og glade dage. Det er hyggeligt at moede folk fra hele verdenen - og jeg maa indroemme, at jeg nu er tvunget til at tale spansk. Men det er baade sjovere og billigere end at gaa paa et sprogkursus. Det er vist det man kalder at laere et sprog paa den autentiske maade :)

Buenos Aires er en travl by. Biler, busser og mennesker i hobetal praeger bybilledet. Det er en meget beskidt by, hvor der bestemt ikke er taget synderligt hoejde for bekaempelse af forurening. Til trods for det er det en by som er en blanding af nyt og gammelt. Mest gammelt vel og maerke, men stadig i fint samspil. Desvaerre er bygningerne ikke saa vedligeholdte, men man kan se, at de forsoeger - og det er bestemt et meget flot resultat :)

Vejret i Buenos Aires overraskede mig mere end jeg lige regnede med. Godt nok laeste jeg mig frem til, at det var vinter her, men jeg havde alligevel ikke regnet med, at det ville vaere saa koldt i et eksotisk land som Argentina. Saa jeg har investeret i fleecebluse og lange bukser. Heldigvis har jeg hjemmefra medbragt min sovepose - som vist er noget naer det mest geniale traek. Naar jeg ifoerer mig mit skiundertoej, uldne sokker og mors hjemmestrikkede hue for at gaa i seng i min kolde og klamme sovepose, kan jeg ikke lade vaer at grine lidt. Det ser skisme sjovt ud, men her er koldt om natten, saa for at holde varmen er det eneste mulighed. I naeste uge rejser jeg mod nord. Jeg har endnu ikke planlagt hvorhen, men min vej skal helt sikkert forbi Iguazu-vandfaldet som graenser op til baade Paraguay, Brasilien og Argentina. Det skulle eftersignende vaere et meget smukt naturomraade og vandfaldet helt ubeskriveligt, saa det vil jeg under alle omstaendigheder forbi paa min rejse. Men derudover har jeg ikke planer. Planer er kun til for at blive brudt, saa vi maa se, hvad morgendagen bringer mig :)

Washington DC

... og moedet med Praesident Bush!

Endnu en amerikansk by er blevet udforsket. Washington DC har vaeret en fantastisk oplevelse! DC kan vel egentlig beskrives som New Yorks diametrale modsaetning. Modsat New Yorks pulserende liv, gaar livet langsommere i DC. Alle bevaeger sig langsommere og trafikken er som i DK - man stopper rent faktisk for roedt lys. Faktisk saa jeg ualmindeligt mange cyklister, hvilket er et sjaeldent syn i USA, hvor alle har biler.

I loerdags koerte vi mod DC og holdt stop i Chesapeake Bay, hvor vi spiste krabber til den store guldmedalje. Vi var alle helt smurte ind i snask, men det var fantastisk at sidde med munden fuld af laekkert krabbekoed og se solen gaa ned i horisonten :0) Soendag turede vi rundt i DC og saa en masse monumenter og memorials. Det var varmt og da vi sad i aftensolen og drak en kold oel var vi alle noget flade.

Dagen efter saa vi Arlington Cemetry. Det var paa sin egen lidt surrealistiske maade meget smukt med alle de hvide gravstene. Tirsdag og onsdag blev DCs mange musseer og historiske bygninger udforsket. Filosofien her er, at alle skal have adgang til historie og kultur, hvorfor alle musseer er gratis. Og som backpack-rejsende er det jo om at benytte sig af, at man kan spare lidt. Det er vist et faatal af musseer jeg ikke har faaet set, men det har jeg tilgode. For tilbage til DC det kommer jeg helt sikkert. Det er en fantastisk by med en meget spaendende historie!

Da vi ankom til DC sagde jeg, at min eneste mission var at moede Praesident Bush. De andre grinede, men som det gode gamle ordsprog siger: "Den der ler sidst, ler bedst!". I mine sidste timer i DC oplevede jeg det som mange nok oensker. Jeg saa praesidenten af De Forende Amerikanske Stater, Mr. Bush in person! Ja, den er god nok... Jeg besluttede om morgenen, at jeg ville spise morgenmad foran det Hvide Hus og paa min vej tilbage efter min taske, blev jeg stoppet af en security-vagt foran porten ind til det Hvide Hus. Sekundet efter kom to politibiler med sirener, to Secret Service-biler efterfulgt af en sort minivan med tonede ruder igen efterfulgt af Secret Service og politi. Grunden til, at jeg ved, at det var selveste Bush himself er, at det vindue som vendte mod mig var rullet lidt ned, og da jeg stod saa taet paa som jeg gjorde kunne jeg se ham sidde inde i bilen. I bar befippelse maabede jeg bare og tabte underkaeben. Der stod jeg og glanede og fik ikke taget et eneste billede af hele optrinnet. Til stor fortrydelse nu, da senere generationer nok vil have svaert ved at tro paa det... hehe... men den er god nok! Han var der, lige foran mig! Meget surrealistisk, at jeg i sjov sagde, at min eneste mission var at se USAs, snart kommende praesident, Mr. George W. Bush. Hvad andet kan jeg sige end: Mission Accomplished! :0D

DC har efterladt et stort indtryk paa mig. Jeg er vild med byen og dens historie. Det er en lang historie der ligger til grund for DC. En historie som i dag jo har indflydelse paa resten af verden - og paa lille Danmark! DC er hjertet og nu ogsaa en del af mit lille hjerte :0)

Nu er jeg saa tilbage i dejlige New York! Da Steph jo er paa vej tvaers over USA til hendes nye hjem i Vegas, bor jeg hos hendes anden bror, Christopher. Jeg har brugt det meste af dagen i dag paa at faa slappet af ovenpaa DC som har taeret meget paa kraefterne og isaer bentoejet. Man gaar meget og det kan godt maerkes i kroppen. I aften skal vi smage lidt paa nogle kolde oel ;0) Det traenger vi begge til efter en lang uge - med arbejde for Christophers vedkommende og sightseeing for mit. Weekenden skal vi bruge paa at slappe af og nyde det dejlige vejr, hvor temperaturen sniger sig op paa mellem 30 og 35 grader ;0)

Onsdag rejser jeg saa videre mod Buenos Aires. Jeg er glad for, at jeg traf beslutning om at blive. Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Nu foeler jeg mig mere klar til at forlade USA. Selvom det bliver med taarer, saa er det nemmere nu at vinke farvel. Men det bliver ikke et farvel, men et snarligt paa gensyn!

Washington DC

Waaaauuuuuwwww

... hvad mere kan jeg sige! Jeg er fuldstaendig betaget og forelsket i New York! Byen der aldrig sover, og det kan jeg nu skrive under paa efter at have vaeret her siden torsdag. Der er fuld tryk paa alt, men det er det der goer den saa fantastisk!

Steph har vaeret den bedste tourguide og vi har set det meste af det man bare skal i NY, bl.a. Frihedsgudinden, Ellis Island, Wall Street, St. Patriks katedralen, MoMa, Time Square og ikke mindst skyskrabere en mas. New York er en meget smuk by med forskellig arkitektur, og til de af jer der stadig har byen tilgode - glaed jer!!

Faktisk er jeg blevet saa vild med USA, at jeg har besluttet mig for at aendre min billet og blive 14 dage ekstra. Steph som flytter til Las Vegas for at arbejde, koerer torsdag tvaers over USA og smider mig af i Washington DC, hvor jeg har laant sofaen hos Stephs aeldre bror som har indvilliget i at vise mig det bedste af det bedste i DC. Det glaeder jeg mig meget til!

Det er sjovt som planer aendrer sig, men nu hvor jeg er her kan jeg lige saa godt se mig lidt mere omkring :0) Jeg har jo masser af tid forude til at udforske det sydamerikanske kontinent! Eventyret er kun lige begyndt - jeg smiler hver dag!

New York, New York