Costa Rica

... et regnvaadt land i Mellemamerika!

Det kan vel gaa under betegnelsen 'paradoksalt' at rejse om paa den anden side af kloden til et land saa lig lille Danmark - hvad indbyggertal (DK: 5,505,995 vs. CR: 4,133,884), areal (DK:43,098.31 km² vs. CR: 51,100 km²) og ikke mindst hvad vejret angaar! Siden vi ankom til Costa Rica, for smaa to uger siden, har vejret mindet ufatteligt meget om et koldt, graat og regnfyldt dansk efteraarsvejr. Jeps, den er god nok. Paa trods af Costa Ricas 22 mikroklimaer har vi reddet os det, som de lokale eftersigende kalder et meget atypisk og hoejst usaedvanligt vejr for saesonen - nemlig regn i stride stroemme!

De foerste fire dage i San José fik vi set lidt af byen. Okay, vi indroemmer, vi fik ogsaa anskaffet os foerste saeson af LOST. En serie vi havde set nogle faa afsnit af i Ecuador, og som fangede os enormt meget. Saa en ekspedition blev lavet til et stort supermarked - lidt á la Bilka, hvor foerste saeson blev indkoebt. Og saadan gik de fleste af aftenerne i San José - pakket under taepper, med katte, guf og LOST :) Paa trods af de sene aftentimers LOST, saa formaaede vi alligevel at faa lavet lidt i loebet af dagene. Pakket ind i regnslag (desvaerre uden gummistoevler) tog vi paa en 4-i-1 tur, hvor vi bl.a. skulle se en kaffeplantage, Poás-vulkanen, La Paz naturpark og paa en baadtur ad Sarapiquí-floden. En lang dag sluttede og vi hoppede direkte hjem i et varmt bad og under taepperne med LOST (og katten!).

Da vi jo ikke kunne komme hjem til lille Danmark uden bare lidt oplevelser i bagagen fra Costa Rica, besluttede vi os for fredag at drage mod La Fortuna, hvor vi skulle opleve Costa Ricas eneste aktive vulkan (med lava!) og nogle dejlige varme kilder. Vi startede ud med de varme kilder - som faktisk blev en endnu bedre oplevelse med den silende regn. Derefter skulle vi op til Arenal-vulkanen, men paa grund af den meget lavthaengende taage grundet den konstante regn, sagde vores guide, at vi maaske hellere ville udskyde vulkan-turen til naeste dag - i haab om bedre vejr. Da en aktiv vulkan jo tager sig bedre ud i moerke, bookede vi en White water rafting tur til naeste dag - vulkanen kunne vi saa tage op og se om aftenen. Da vi samme aften laa i vores seng, kunne vi hoere regnen tromme (paa stortrommen) paa taget - og da vi vaagende dagen efter var det samme trommen vi kunne hoere. Vores bange anelser blev desvaerre til virkelighed, da vi efter én times venten, fik beskeden om, at vores raftingtur var aflyst grundet den kraftige regn. Med den besked tog vi slukoeret en hurtig beslutning - vejret ville nok ikke aendre sig markant til om aftenen, saa vi opgav Arenal-vulkanen og satte i stedet kursen mod Monteverde.

Vi tog fra La Fortuna med kombineret jeep-baad-jeep, og da vi var ombord paa baaden var der faktisk ophold i regnen. Op ad bjerget mod Monteverde var der derfor ikke problemer og vi noed udsigten - for den kredit skal Costa Rica have. Her er meget groent og frodigt... og hvorfor mon, spoerger man saa!!! Men da regnen atter satte ind, kaempede jeepen (som de havde valgt at kalde minibussen vi var i) med ikke at skride ned af bjergvejen. Vel fremme i Monteverde konstaterede vi, at samme vejrtype herskede her - regn, regn og atter regn. Faktisk mindede Monteverde om en lille fransk skisportsby - dog uden for saesonen (=det sneede ikke!). Temperaturen var til lige med faldet et par grader, saa aftenens maaltid bestod af kopnudler, varm the og resten af foerste saeson LOST!

Naeste dags udfordring boed paa canopying. Vi skulle inden afgang skrive under paa, at vi selv tog ansvar for enhver skade, herunder grene i oejnene, fald fra 200 meters hoejde, dyreangreb og tjaaa, eventuel doed! Vi var lidt betaenkelige, men paa lumsk vis hang vi pludselig i wirerne - og afsted det gik! Nogle saetter maaske spoergsmaalstegn ved, hvad det nu er for noget. Canopying! Her foelger en kort forklaring: canopying er en saakaldt ekstrem sport, hvor man bliver haegtet fast paa en wire, og blandt andet glider fra bjergside til bjergside med laengder paa op til 750 meter og igennem skove - med haenderne om staalwiren som eneste bremsemekanik. Da vi begge lider af hoejdeskraek var det noget af en overvindelse, og efterfoelgende var vi begge mere end stolte! Det var en anden form for adrenalinkick sammenlignet med skydiving - til forskel fra springet fra 10.000 feets hoejde, kunne vi denne gang se jorden. Vi blev ogsaa budt paa 30 meters rapelling og et saakaldt Tarzan-spring. Tarzan-springet kraevede lidt mere mental forberedelse, da vi fik besked paa at kaste os ud i det jeg vil betegne som ingenting med urskov under os. Da jeg stod paa afsatsen besluttede jeg mig for at lave Tarzan-lyde, men der kom ikke andet over mine laeber end et stort skrig! Morten fulgte efter - ligbleg i ansigtet - men han havde jo ikke andet valg, naar nu fruen var sprunget... hihi :)

Efter et dejligt varmt bad paa vores hostel, toert toej og lidt at spise gik turen atter en gang mod San José. Vi havde faaet nok af regnvejr, fugtigt toej og det faktum, at vi nu ikke havde mere LOST. Saa tilbage i San José fik vi indlogeret os paa et dejligt nyrenoveret guesthouse, Costa Rica Guesthouse, og indkoebt saeson 2 OG 3 af LOST. Sengen var den bedste vi havde sovet i i maanedsvis, og vi besluttede hurtigt at blive boende her til vi skulle rejse videre til Cuba. Med Costa Rica Guesthouse som base fik vi ordnet en masse praktiske ting i forhold til Cuba, paabegyndt saeson 2 af LOST, hygget os paa vores helt igennem dejlige hostel og i det hele taget slappet af.

Udover vores indendoers aktiviteter kom vi omsider afsted paa den laenge oenskede raftingtur - som jeg allerede nu kan afsloere, levede 100% op til vores forventninger. Fredag morgen blev vi vaekket af et telefonopkald, og spurgt om vi kunne staa klar 15 minutter senere (det skal lige siges at de skubbede pick up-tidspunkt en time frem). Vi sprang i toejet og med soevn i oejenkrogene, placerede vi os i minibussens saeder. To timer senere ankom vi til Sarapiquí-floden, hvor vi skulle opleve endnu et eventyr praeget af vand - denne gang selvvalgt :)Iklaedt raftingoutfit og med sikkerhedsinstrukser blev vi placeret i gummibaaden. Afsted det gik... i det hvide brusende vand :) Det var super fedt - vi hvinede og skreg, og vores instruktoer valgte at lave redningsoevelser ved at kaste os "ufrivlligt" i vandet - og vi fik reddet hinanden fuldstaendig efter bogen. Efter to timers padlen, lidt frokost og frugt gik turen atter tilbage mod San José. Efter en lille times koersel standsede al trafik, og saadan blev vi holdende i lang koe op ad bjerget grundet et kaempe jordskred som havde spaerret vejen i begge retninger. Naar naturen vaelger at bryde ind paa denne maade, viser infrastrukturen sig fra sin vaerste side - der er nemlig kun den én vej til San José! Saa vores taalmodighed skulle saettes paa en alvorllig proeve. Efter tre timer begyndte trafikken saa smaat at saette i gang, men foerst efter yderligere én time stroeg vi forbi aastedet - med en bus bestaaende af to toerstige danskere, to amerikanere der diskuterede hvorvidt de skulle flytte hotel til vores luksushytte, en chauffoer havde ondt i koblingsfoden, en guide der faldt i soevn og snorkede, og en 16-aarig knaegt der bad en stille boen til, at han ville naa det bal han og hans kaereste havde planlagt i maanedsvis. Der var lutter smil paa laeben, da vi naaede San José - ikke som planlagt, men i tide til at ballet kunne begynde :) Efter en lang dag, oemme overarmsmuskler og maver der spurgte efter mad, gik vi paa en lokal bar og fik et dejligt maaltid mad. Derefter gik turen direkte paa hovedet hjem i seng - selvfoelgelig blev der lige set to afsnit LOST :)

I morgen gaar turen mod vores eventyrs sidste destination: Cuba. Tilbage til Cuba for mit vedkommende, og et spaendende moede for Morten med denne skoenne oe. Vi glaeder os meget, rigtig meget - isaer til det lidt bedre vejr som byder denne oe paa graenserne til det caribiske hav, den mexikanske golf og Atlanterhavet. Cuba, we're coming :D

Costa Rica

Dette indlaeg slutter lidt anderledes end normalt. Vi springer lige tilbage i tid - tilbage til Ecuador, naermere bestemt Quito og Mital del Mundo, Verdens Midte. I stedet for lange beskrivelser, laegger vi en lille billedserie med diverse forklaringer :)

Quito & Mitad del Mundo