... og praecis een maaned til hjemrejse :D
Saa vinkede vi farvel til det sydamerikanske kontinent, for at tage paent i mod det nye. Det var med lidt vemod at skulle tage afsked med det kontinent der har budt mig saa mange oplevelser og eventyr igennem fem maaneder. Men som rejsende er det en del af eventyret - og vi er nu klar til masser af eventyr i det mellemamerikanske.
Vi ankom i dag til San Jose, som er hovedstaden i Costa Rica. Og endnu en gang kom vi paa eventyr med den lokale bus. God belaessede fandt vi den bus der ville fragte os til centrum, og vel placeret i saederne snusede vi til den lille hovedstad (der er omkring 300.000 indbyggere i San Jose) by night. I morgen skal vi finde den cubanske ambassade for at faa vores visum, og ellers skal dagen byde paa helt almindelig turistsightseeing - hvilket vi glaeder os til :)
I dag, d. 17. november, er der praecis een maaned til vores eventyr ender (godt nok lander vi foerst d. 18!). Paa nuvaerende tidspunkt er det dog ikke helt til at forstaa, da der stadig er mange oplevelser og eventyr i vente, her i Costa Rica samt Cuba, men naar der i tide og utide bliver snakket om leverpostej, saa vidner det maaske om en form for hjemve :) Dog bliver vi ved at holde fast i, at vi skal nyde og glaede os over at vaere her i varmen, i paradiset, hvor mange ville oenske de var, saa bare rolig... vi nyder stadig hvert et sekund af vores fantastiske eventyr :D
Nu vi snakker leverpostej, saa vil vi da gerne delagtiggoere jer i vores madoensker naar vi lander i lille Danmark. Saa her foelger oenskerne:
- Mors frikadeller
- Fars flaeskesteg (vi kan godt vente til julefrokosterne!)
- Lun leverstaahej med crispy bacon og champignonhav (Morten snakker ikke om andet)
- Forloren hare med tyttebaer
- Noget med bearnaise
- Karbonader/krebinetter som vi kalder dem paa Sjaelland med aerter
- Lammesteg med timiankartofler
- Fars hakkedrenge
- Medisterpoelse - den til jul
- Noget mere med bearnaise
- Mors kylling i karry med alt tilbehoer
- Millionboef med aerter
- Braendende kaerlighed
- Tunmousse med citron og dild
- Hjemmelavede hotdogs
- Bagt Alaska-laks
- Tatarmad (minus raa aeg)
- Noget med peberrod
- Roastbeef med bearnaise og aerter
- Bare et eller andet med bearnaise
Det var vist det! Goer jer umage :)
mandag den 17. november 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

1 kommentarer:
HAha smiler stadigvæk.........................over at i sender menu liste hjem....vi skal gøre vores bedste kan I lige tro på.
Knuz fra os i Jyllinge
Send en kommentar