Torsdag gik turen saa atter videre. Efter en lille uge, hvor influenza praegede billedet, sad vi omsider i bussen med Nasca som maal. Trods Mortens frygt for at flyve, havde vi alligevel besluttet os for, at vi ville en tur ud over Nasca by i et lille tre personers fly for at se de beroemte Nasca Lines (bare rolig, vi kendte dem altsaa ikke paa forhaand). Efter en 30 minutters flyvetur havde Morten besluttet sig for at skifte karriere - han vil nu vaere pilot! Nej, spoeg til side. Det var en fin tur, vi fik se linjerne - og flot var det bestemt.
Vi havde valgt ikke at blive i Nasca natten over, men tage direkte videre til Huacachina, hvor vi havde faaet at vide, at vi ville blive moedt af en lille oase. Og oase det var det! En lille bitte by midt i en masse bjerge af sand. Der var skoent. Efter uger i stoerre byer var det lige hvad vi havde brug for - fred og ro! Ingen saelgere der ville prakke dig alverdens ragelse paa nakken. Vi foelte vi var landet i paradis! Vi brugte tre dage i denne lille oase - og proevede bl.a. kraefter med sandboarding. Det er naermest det samme som snowboarding, men som I nok har laest mellem linjerne, saa var der ikke tale om frostvejr, men om ca. 30 grader. Det var sjovt, men nok ikke lige den sportsgren vi vil begynde at dyrke, da der til forskel fra skiresorts ikke er lifter i oerkenen, saa det var bare at tage benene paa nakken og bestige bjerget, naar turen var forbi :)
Fra Huacachina tog vi videre til Paracas, hvor vi skulle besoege det man her i Peru kalder Fattigmands Galapagos. En samling oer, hvor i omegnen af 1,6 millioner forskellige fugle hoerer hjemme. Derudover lever der saeler, soeloever og pingviner paa Islas Ballestas - et virvar af et dyreliv. Meget imponerende, at saa mange forskellige dyr var samlet paa et sted - og sikke nogle lyde dyrene kunne sige. Vi sad med aabne munde og polypper og betragtede bare det kaos som omgav os - i foert hatte saa vi ikke ville blive ofre for fugleklatter. Men siger man ikke, at det giver lykke at faa en klat paa sig? Jo, det mener jeg helt bestemt - og som I nok har gaettet blev jeg trods hat klattet til! :)
Udover den fantastiske naturoplevelse boed Paracas os dejlig frisk Stillehavsluft. Noget vi begge havde set frem til med laengsel. Peru er generelt ikke saa bevidst om miljoe, og derfor er de stoerre byer praeget af ekstremt meget bilos, saa vi foelte endnu en gang, at vi var havnet i paradis :) Vi gik lange ture langs kysten, og noed den friske luft i vores lunger - inden turen skulle fortsaette mod travle Lima!
 |
| Nasca, Huacachina & Paracas |
0 kommentarer:
Send en kommentar