Saa ankom vi til Lima. Efter to dybe indaandinger af frisk luft i Paracas, landede vi en sen aften i Limas letpaaklaedte-dame-tilsalg-kvarter. Vi havde ikke paa forhaand booket noget hostel, og det skulle vise sig, at det var langt svaerere at finde et sted end vi havde regnet med. Som to andre deltagere i Peking Ekspressen (et tv-program hvor det handler om at komme foerst!) koerte vi rundt i Limas gader for at finde et lille hostel staerkt forfulgt af to franske fyre som var med samme bus som os. Da vi naaede Flying Dog Backpackers var vi ved at miste modet, men da receptionisten fortalte, at deres andet hostel havde et ledigt dobbeltvaerelse var lykken gjort. Men men men... det havde de to franske monsieurs overhoert fra vores samtale med receptionisten!
Tilbage i taxaerne raesede vi igennem gaderne for at komme foerst, men desvaerre ankom de to herrer foer os (deres taxa koerte hasarderet!). Paa det tidspunkt kunne jeg ikke laengere smile, men da receptionisten fortalte dem, at han ikke havde noget vaerelse med to senge, og pegede paa Morten og jeg som paent havde holdt os i baggrunden og sagde, at han kun havde dobbeltvaerelse med én seng var vi ved at briste i to kaempe smil (jeg har aldrig oplevet at ens mave kan smile, men det gjorde min paa dette tidspunkt!). De indtil da meget arrogante franskmaend blev pludselig meget slukoerede og maatte vende om og fortsaette jagten. Vi var bare glade, to store smil - vi havde omsider en seng for natten :)
Dagene i Lima gik hovedsagligt med at shoppe. Ja, den er god nok. Jeg fik lokket Morten med paa adskillige markeder, hvor der blev shoppet alpaca i lange baner: ponchoer, sweatre, huer (mange huer!) og alverdens andet tingeltangel :) Et sandt mekka vil nogle kalde det (det goer jeg i hvert fald)! Ikke nok med, at vi fik toemt markederne her i Lima, saa fik vi ogsaa shoppet kommode og reoler til hjemmet i DK - altsaa med instrukser via sms til muttien derhjemme! Saa jeg maa i sandhed sige, at Lima bestemt er et shopping-mekka (jeg kender et par stykker der er misundelige derhjemme!). Resultatet af fire dages massiv shopping er: en 18 kilo, jeg vil foretraekke at bruge ordet "let" i denne sammenhaeng, pakke, som Morten saa taalmodigt bar igennem Limas gader foer vi fandt posthuset :)
Vi fik ogsaa set lidt mere af Lima end den bydel vi bor i, Miraflores. Med bus fik vi et bedre overblik over Miraflores, som er det finansielle distrikt og ogsaa den lidt mere velhavende del af Lima. Foer vi ankom havde vi fra andre rejsende en opfattelse af Lima som en kedelig og trist graa by, men vi blev positivt overraskede, da vi vaagnede op til Miraflores pulserende liv - Europe away from home. Nok haenger der en tung smogsky over hele Lima, ogsaa Miraflores, men parkerne her er groenne, butikkerne moderne (og dyre!) og saa ligger der en Starbucks Coffee paa hjoernet hvor vi bor.
Vi kom ogsaa et smut forbi den lokale biograf her i Miraflores. Det skal dog lige siges, at vi ikke udvidede vores spanskkursus (som vi ikke har taget!) - filmene var ikke synkroniserede. Men at gaa i biografen i et sydamerikansk land er noget af en kulturoplevelse (eller maaske naermere forskel). Her er det i hvert fald ikke unormalt, at man taler hoejlydt under filmen - baade med dem du er sammen med, men ogsaa i mobiltelefon, har sine hysteriske babyer med, at der bliver boret (det loed faktisk som en dunhammer!) under filmen og klapper (selvom filmen ikke er faerdig!). Tjaa... det var bare endnu en sjov oplevelse for os gringos :) P.S. Mama Mia var i oevrigt en fantastisk film!!!! P.P.S. Har nu Abbas Greatest Hits paa min iPod :D
![]() |
| Lima |


1 kommentarer:
Vi har nu modtaget Jeres KÆMPE pakker
og har stået på hovedet i det hele.
Det er et rent farve orgie i de pakker, vi griner og smiler over hvor travlt I må have haft med disse indkøb. Møsser fra os i Jyllinge
Send en kommentar