Rurrenabaque

... moedet med Bolivias vilde dyr!

Loerdag morgen stod firkloeveret, Ida, Chris, Dikla og jeg, klar til afgang - mod Bolivias jungle. Vi ventede og ventede paa vores minibus og blev nervoese for ikke at naa flyet. Det skulle vise sig, at vores minibus var koert galt, og i farten havde glemt at informere vores rejseselskab, saa en ny kunne hente os. Vi sprang ind i en taxa, bad taxachauffoeren om at koere 'mas rapido' (meget staerkt!), men lige lidt hjalp det i andet gear. Okay, vi naaede frem, spaenede igennem lufthavnen og naaede vores fly, som skulle fragte os 45 minutter ind i Bolivias jungle.

Landingen var bloed... paa graes. Vi hoppede paa to motorbikes, som koerte os godt 10 minutter ind til byen. Rurrenabaque er en lille, hyggelig by, og vores hostel var helt fantastisk - med haengekoejer og papegoejer i baghaven. Vi slaengede os et par timer inden vi indtog dagens frokost. Aftenen boed paa eksotiske cocktails som matchede de 35 grader helt perfekt! Vi listede hjem i koejerne kl. 5, sov to timer og var klar til tre dages udflugt i pampaen.

Vi skulle med jeep i tre timer. Med os fik vi to guttere, Steven og Diarmuid - som skulle vise sig at vaere alle tiders underholdning. Foerste etape: hele jeepen skraalede med paa musikken til stor underholdning for vores chauffoer. Naeste etape: baadtur. Vi fik arrangeret alt vores habengut, klasket os i saederne - klar til at se vilde dyr. Vi fik set alverdens multifarvede fugle, alligatorer, caimaner, tapirer, delfiner, flodsvin - og jeg kunne blive ved. Da vi naaede vores lodge, hvor vi skulle sove , var vi alle klar til et par timers hvile i haengekoejerne. Stilheden var betagende - kun afbrudt af Chris' guitarspil som bestemt blev budt velkommen. Vi sejlede til et sted, hvor vi skulle se solnedgangen, som i sandhed var smuk!

Turens anden dag skulle byde paa fem timers gaatur i bagende sol. Ifoert gummiroejsere, solcreme og en liter vand under armen, begav vi os ud i pampaen - paa jagt efter anakondaer og kobraslanger. Med stolthed kan jeg berette, at jeg holdt en anakonda - maaske ikke den stoerste (den var nemlig meget stor og meget vaemmelig), men i hvert fald en anakonda. Kobraen skulle jeg tilgengaeld ikke nyde noget af - den fik vores guide lov til at have helt for sig selv! Tilbage i haengekoejerne holdt vi tre timers siesta - hvilket var tiltraengt efter fem timer i solen. Eftermiddagen brugte vi paa, at springe i floden, hvor til info piranjaerne svoemmer lystigt rundt, alligatorerne ligger paa lur, men hvor ogsaa delfinerne svoemmer. Men okay, de kom ikke taet paa os - desvaerre!

Tredjedagens morgen skulle vi fiske piranjaer. Vores guide havde forklaret os aftenen forinden, at der ville vaere vejblokader paa vores vej tilbage til Rurrenabaque, saa vi skulle op tidligt. Til de af jer, der ikke har hoert om de uroligheder der er i Bolivia pt., saa protesteres der dagligt overfor regeringen, hvorfor vejblokader er dagligdag her. Tilbage til piranjaerne. Som en anden professionel fisker svang jeg linen, og haps, jeg havde bid efter ét minut. Lidt stolt :) Men men men, det var foerste og sidste piranja der bed paa min krog, og hurtigt tabte baade jeg og Diarmuid interessen, hvorefter vi tossede rundt, forsoegte at forskraekke hinanden med flyvende piranjaer, springende krokodiller - og faktisk floej en piranja tvaers gennem luften (Chris kunne ikke styre sin line!) - og landede lige paa maven af Diarmuid som skreg som en stukket gris!

Turen tilbage mod Rurrenabaque skulle vise sig at vaere langt mere problemfyldt end vi havde regnet med. Okay, nok havde guiden sagt, at der ville vaere nogle vejblokader, men han havde vist glemt at sige, at vi skulle gaa adskillige kilometer med al vores oppakning. Saadan naermere bestemt i omegnen af 25 kilometer - i bagende sol. Efter cirka fem kilometer var vi ved at dratte om. Vi fulgtes med en anden gruppe som allerede var laaaaaangt foran. Vores guide var ikke i syne, og vi besluttede, at vi ville proeve med tommelfingeren. Og saaledes blev vi bragt frem til den lille by, hvorfra en jeep ville fragte os til naeste vejblokade. Vi betalte med slik til boernene (de ville ikke havde penge!) - og vi var mere lykkelige end nogensinde... dog med nogle oemme rumperne (vejene er MEGET bumpede her!).

Afsted gik det i jeepen... Musikken droenede ud af hoejtalerne. Hvad vi troede var en mislyd, skulle hurtigt vise sig at vaere en punktering. Alle mand ud, chauffoeren var hurtigere end lynet til at skifte, og inden vi fik set os om var vi tilbage paa vejen. Dog havde vi alle kigget lidt skeptisk paa det hjul han satte paa - det saa meget slidt ud, og inden der var gaaet 10 minutter havde vi igen en punktering. Problemet denne gang var dog, at vi ikke havde et reservehjul, saa vi maatte vente paa, at en anden jeep kom forbi. Der skulle gaa 30 minutter. Men vi fik et nyt hjul og kom afsted igen - desvaerre kun til dagens vaerste udfordring. Et trae som spaerrede hele vejen. Grundet punkteringer kom vi for sent, og kunne ikke passere med jeepen. Pludselig virkede det ikke sjovt laengere. Vi havde intet vand, intet at spise og ikke mindst intet koeretoej til at fragte os til Rurrenabaque. Vores guide fortalte os, at de ville sende jeeps fra den anden side af vejblokaden, men at de ikke vidste hvornaar de ville naa frem. Vi var alle traette efter mange timer i solen, og guiden indvilligede i at koere os tilbage til en lille flaekke, hvor vi kunne tanke vand til ventetiden. Tilbage til traet, fandt vi et sted i skyggen, hvor vi spillede kort, frisbee og generelt bare forsoegte at draebe tiden. Vi blev interviewet af den lokale presse (paa spansk!) - jeg er ikke helt sikker paa, at vi svarede dem paa hvad de spurgte os om. Men sjovt det var det bestemt! Pludselig dukkede en lille bil ud af stoevet. Den skulle koere os til en by taettere paa Rurrenabaque, hvorfra vi saa skulle tage motorbikes. Da vi omsider naaede Rurrenabaque, ubeskrivelig beskidte, traette og sultne, var vi trods alt lykkelige. Det var i sandhed lidt af et boliviansk eventyr! Vi tjekkede ind paa et hostel, snuppede et iskoldt bad, vaskede stoevet af (synes godt nok ikke det rigtig kunne komme af), men vi foelte os alligevel som nye mennesker. Rygterne gik i byen om, at militaeret ville komme fra Santa Cruz naeste dag - hvilket ville betyde, at lufthavnen ogsaa ville blive blokeret. Vi var noget nervoese idet ordene 'civil war' blev brugt. Vi krydsede alle fingre, bestilte pizzaer, drinks og en times pool - og forsoegte at glemme alt om uroligheder og havde en smadder hyggelig aften!

At vi kom ud af Rurrenabaque i tide skyldes hoejst sandsynligt vores tidlige morgenfly. Desvaerre skulle det vise sig, at otte personer blev draebt samme dag som vi forlod byen. Vi kan kun prise os lykkelige for, at vi kom ud af byen og tilbage til La Paz, hvor mulighederne for at komme vaek er stoerre. Urolighederne praeger landet generelt. Alle snakker om det - og rygterne loeber hurtigt. Til alles info saa har jeg det godt, rigtig godt. Nyder stadig livet (trods tre dages feber!). Har ikke maerket urolighederne paa egen krop. Nok ser vi demonstrationer, men som indtil nu har forloebet fredeligt i La Paz. Vi er nu taget til Copacabana - taet paa den peruvianske graense, og har kun faa dage tilbage i Bolivia, inden vi igen krydser graensen og saetter snuden mod Arequipa :)

http://picasaweb.google.com/juliekirknaes/Rurrenabaque?authkey=_g42Cao_tpE#
(der har vaeret problemer med billederne denne gang, saa det bliver via et link!)