Copacabana

... og en sejltur paa verdens hoejstbeliggende soe!

Vi ankom en skoen solskinsformiddag til Copacabana, som ligger ved Lake Titicaca. En dejlig lille oase - praecis et sted vi havde brug for efter La Paz' pulserende byliv. Vi tjekkede ind paa et lille hostel og fik hurtigt spredt alle vores ting ud over hele vaerelset. Dikla ville gerne se nogle flydende oer, saa vi gik i bedste Olsenbande-stil ned paa et turkontor og koebte billetter. Men men men... da vi naaede frem skulle vi pludselig betale det dobbelte, en vaskeaegte turistfaelde. Derudover havde de som skulle sejle baaden faaet en lille én for meget til frokost - de slingrede mildest talt og kunne ikke sige en sammenhaengende saetning. Saa vi bad chauffoeren om at koere os tilbage - og efter en vaerre ballade (de mente vi skulle betale mere end 150 kr. for en 10 minutters taxitur) fik vi vores penge tilbage. Vi havde igennem samme firma booket den foelgende dags tur til Isla del Sol - saa vi var lidt spaendte paa om kaptajnen var fuld og besaetningen skaev af kokablade.

Det skulle heldigvis vise sig, at hverken kaptajnen havde indtaget alkoholiske drikke og besaetningen ikke gumlede paa groenne blade. Vi fik placeret os i saederne og saa gik turen udover boelgerne. Vi sejlede i smaa to timer foer vi omsider naaede Isla del Sol (Solens oe). Isla del Sol er beroemt for sine Inka-ruiner. De tidlige inkaer bosatte sig her og har efterladt nogle ruiner - som egentlig var lidt kedelige. Men okay, Chris og jeg (Dikla orkede ikke at gaa - jep, jeg fik smittet hende, saa hun havde feber!) begav os ud paa noget af en travetur. Vi fik foelgeskab af en lokal pige, som blev ved at sige 'rapido, rapido' - hvilket betyder 'hurtig, hurtig' og inden vi fik set os om, var vi paa toppen af bjerget - forpustede som bare faen og opkogte i hovederne. Men sikke en udsigt der moedte os. Ruiner var som sagt ikke rigtig noget vaerd (med mindre man interesserer sig for gamle sten), men udsigten over Lake Titicaca var helt ubeskrivelig smuk. Tilbage igen, ned af bjerget (sjovt nok gik det ogsaa opad paa vejen ned... hmmmm...) - vi naermest smaaloeb i foelgeskab med Carmen (den lokale pige) for at naa tilbage til baaden som skulle fragte os tilbage. Vi havde frabedt os den tur, hvor man skulle vade oen tynd (fire timers vandring), saa vi satte os mageligt tilrette paa baaden. Pludselig hoerte jeg nogen raabe mit navn, og naar man er paa en lille oe i Sydamerika virker det helt surrealistisk. Ida, som vi havde sagt farvel til i La Paz (hun skulle oprindeligt mod syd, men havde faaet mor-ordre hjemmefra om at forlade Bolivia), stod pludselig foran os :) Hun skulle overnatte paa oen, saa vi aftalte at moedes i Arequipa.

Tilbage i Copacabana noed vi en smuk solnedgang, spiste lidt mad (min appetit var endnu ikke helt vendt tilbage efter min sygdom) og gik hjem paa vores hostel, hvor Chris spillede guitar hele aftenen. Naeste dag blev saa dagen, hvor vi forlod Bolivia. Vi havde hoert, at vi muligvis ville faa problemer ved graensen, men til alles glaede gik det nemt og hurtigt - og inden vi fik set os om, havde vi forladt uropraegede Bolivia, til min kaere mors store glaede.

Efter en meget lang bustur med ildelugtende babyer, snoede bjergveje, politikontrol og ikke mindst en bus fuld af lokale smuglere (som faktisk smuglede vaskeaegte stoffer!), naaede vi Arequipa - den anden stoerste by i Peru.

http://picasaweb.google.com/juliekirknaes/Copacabana?authkey=ptxe9UnY9LA#