... og det blev alligevel til lidt frivilligt arbejde!
Arequipa blev desvaerre ogsaa byen, hvor Dikla og jeg skulle sige farvel til hinanden. Det var meget haardt efter at have rejst rundt sammen i omkring to maaneder - og taarerne trillede i en lind stroem, da vi vinkede farvel i lufthavnen. Vi blev enige om, at vi vidst havde en lykkestjerne over os, da vi moedtes tilbage i Rosario for vi har i sandhed haft en dejlig tid sammen her i Sydamerika. Vi har oplevet saa mange skoere ting, moedt en masse sjove mennesker og oplevet Sydamerika sammen - alt i alt har vi faaet en masse minder, som vi vil kunne taenke tilbage paa med glaede. Jeg savner stadig at have hende ved min side, men hun vil altid vaere i mit hjerte :)
At Dikla er rejst, betyder jo nu, at min soede og dejlige kaereste er lige paa trapperne. For at vaere helt praecis lander han i aften, og jeg skal endnu en gang en tur i lufthavnen, hvor jeg tager imod ham med kys og kram. Lige straks starter et nyt kapitel paa min rejse - og et faelles kapitel i vores liv. Vi glaeder os begge meget til at rejse rundt sammen i Sydamerika de naeste tre maaneder, og faa en masse gode oplevelser sammen :)
Tilbage til Arequipa. Dagen efter Dikla rejste besluttede Chris og jeg, at vi ville lave noget frivilligt arbejde. Saa vi fik hurtigt arrangeret med en gut, at vi kunne hjaelpe med at genopbygge en skole efter det store jordskaelv som ramte Peru i 2007. Selvom det kun var en enkelt dags arbejde, fik vi alligevel en del fra haanden. Vi fik sat glas i vinduerne, lappet nogle huller i vaeggen (far, du ville vaere stolt!) og stoebt et fundament. Vi naaede enormt meget taget i betragtning af, at vi kun gav en hjaelpende haand med en enkelt dag. Derudover brugte vi eftermiddagen paa at lege med de boern som kom til skolen. Skolen er udelukkende et projekt baseret paa frivilliges hjaelp, saa at se hvor glade boernene var og hvor meget de gerne ville laere engelsk, bekraefter bare, at vi brugte vores krudt det rigtige sted :)
Tilbage i byen moedtes vi med Ida som havde vaeret paa en dagstur til verdens dybeste kloeft, Colga Canyon. Vi var alle enige om, at vi traengte til at faa luftet danseskoene, saa vi gjorde os klar, spiste en god middag og festede hele natten lang i Arequipa.
http://picasaweb.google.com/juliekirknaes/Arequipa?authkey=8UfR3jwiw2Q#
lørdag den 20. september 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)

0 kommentarer:
Send en kommentar