Saa kom jeg omsider til varmere klima. Efter 18 timer i bus, hvoraf jeg med mit gode sovehjerte forsvandt syv timer til droemmeland, havnede vi i Puerto Iguazú, som er kendt for sine FANTASTISKE vandfald. Vi har brugt de foerste dage paa at slappe af og da temperaturen har sneget sig op paa de 30 grader de sidste tre dage, har vi nydt godt af det :) Dikla og jeg tog i gaar afsted mod vandfaldene. Det specielle er her, at vandfaldene graenser op mod baade Paraguay, Brasilien og Argentina, saa vi kunne vinke over til brasilianerne paa den ene side og paraguaynerne paa den anden.
Vi havde forberedt os, og taget vores regnfrakker med, men det skulle vise sig, at det var fuldstaendig overfloedigt. Vi skulle naermere have taget vores bikinier paa :) Dog havde vi taget vores bluser af, lagt dem i regntaette poser og sad kun i regnfrakkerne. Da vi sad i baaden og red paa boelgerne, igennem den staerke stroem til vandfaldene, foeltes det som om vi tog et iskoldt styrtbad. Da vi sejlede langs vandfaldene, og kom saa taet paa, at man var noedt til at lukke oejnene, da vandet var for haardt, kunne vi naermest ikke traekke vejret. Vi hvinede i vildens sky - det var ubeskriveligt at vaere saa taet paa saa stort og kraftigt et vandfald!
Tilbage med fast grund under foedderne erkendte vi, at det ikke nyttede at tage vores toerre bluser paa. Vi kraengede bukserne af - vores regnfrakker var lange nok til, at vi kunne bruge dem som kjoler, og saa forsoegte vi febrilsk at toerre vores bukser i solen. Vi spiste frokost og begav os videre mod Helvedes Gab. Et ubeskriveligt dyb, hvor vandets kraft er helt uhyggeligt. Maaske derfor hedder det Helevdes Gab :) Det var saa fantastisk smukt, og vi var helt hypnotiserede af den smukke udsigt. Det er svaert at beskrive med ord - et naturfaenomen som kun findes meget faa steder paa denne jord!
Som altid aendrer mine planer sig - til glaede for mine kaere foraeldre ;) Jeg har den naeste maaned faaet aeren af at have Dikla som rejsemakker. Hun besluttede igaar, at hun dropper Brasiliens sol og varme til fordel for Bolivias frost og kulde. Selvom jeg ikke paa noget tidspunkt har haft problemer med at rejse alene, er det altid sjovere at have en anden at grine med. Det kan maaske til tider virke lidt tosset, hvis jeg griner med mig selv hele tiden ;) Det betyder samtidig, at jeg ikke naar forbi vilddyrsreservatet og give en haand med, da jeg har en dato i september, hvor jeg skal hente en hvis person i lufthavnen i Arequipa... juuubiiii :D
Planen var i dag, soendag, at vi skulle til Asuncion i Paraguay. Da vi sad og ventede, noget moerbankede efter en festlig aften og tre timers soevn, i busterminalen moedte vi en gut der ogsaa skulle til Asuncion. Han fortalte loest og fast om hans tidligere oplevelser i Paraguay - og paa et tidspunkt synes jeg lige jeg ville laese lidt om landet (det havde vi ikke lige naaet mellem drinksene i gaar!) . Jeg havde en saer fornemmelse, og ganske rigtigt er Paraguay ikke det meste sikre land at rejse i - politiet er bundkorrupt, roeverier sker ved hoejlys dag og de snyder saa vandet det driver. Vi kiggede paa hinanden, begyndte at grine - vi vidste begge hvad hinanden taenkte paa, og plan B blev sat i vaerk. Vi stroeg op og koebte billetter med en bus direkte til Salta. Godt nok er det lidt af en omvej vi begiver os ud paa - saadan cirka 16 timer, men jeg tror egentlig vi begge er glade for, at en hoejere magt spillede os et puds i dag. Saa i morgen tidlig begiver vi os paa en 24 timer lang bustur - men forhaabentlig en tur der forloeber stille og rolig :)
 |
| Puerto Iguazú |
0 kommentarer:
Send en kommentar