La Cumbre

... paa toppen af verdens tag - uden for lands lov og ret!

Saa sagde vi, Dikla, Asaf og jeg, farvel til Rosario og goddag til Cordoba. Vi tog bussen torsdag formiddag, i selskab med James og Toby, og var i Cordoba om eftermiddagen. Vi fandt et hostel og slappede af nogle timer inden vi moedtes med James og Toby. De inviterede os til asado paa deres hostel og vi ankom kl. 22. Vi spiste - ikke den bedste asado, men hyggede os. Derfra tog James, Toby, Dikla og jeg videre paa bar, og inden vi fik set os om havde vi drukket alt for mange drinks, danset alt for mange timer og klokken havde sneget sig til at vaere 8 om morgenen. Vi skyndte os hjem og pakkede vores tasker - som egentlig allerede var pakket, da vi aldrig havde pakket rigtigt ud. Vi begav os i hoejt humoer igennem morgentrafikken til busterminalen - paa vej mod et nyt eventyr!

Vi skulle med bus til en lille flaekke kaldet La Falda, hvor vi ville blive hentet. Vi havde paa gebrokkent spansk opfanget fire ord i samtalen med manageren - groen, 4x4, mad og Diego. Da vi ankom og saa jeepen, groen & 4x4, skreg vi af grin. Det aeldste lig vi havde set - og som skulle fragte os halvanden time op i bjergene. Vi forsynede os til et par dage i vildmarken og lastede bilen med alt vores habengut.

Afsted det gik... ad snoede bjergveje, med kloefter saa dybe oejet rakte og bjergkarme ud i horisonten. En meget smuk natur omgav os fra alle sider. Trods den skandinaviske polstring jeg besidder, havde jeg ondt i bagen, da vi halvanden time senere fik oeje paa ranchen i det fjerne - det foerste hus paa vores vej. Ranchen var mildest talt paa toppen af verdens tag. En fantastisk udsigt over bjergene og en stilhed jeg aldrig har oplevet foer. Vi noed en fantastisk solnedgang over bjergene (som her i Argentina er kl. 19) og gik paa hovedet i seng grundet den foregaaende nats manglende soevn. I vores vaerelse skulle vi selv fyre op, og selvfoelgelig faldt vi alle tre i en dyb Tornerose-soevn og vaagnede bundfrosne midt om natten. I soevne begyndte jeg at taende op og snart var der varmt igen - og jeg tog tilbage til droemmeland.

Naeste dag vaagnede vi kl. 11. Vi var alle moerbankede efter en kold nat i senge der naermere var braedder end faktiske senge. Vi gik en lille tur i omegnen, og hjalp ejeren med at malke gederne. Mens vi var i faerd med malkningen begyndte den ene ged at foede og vi var alle med til foedslen af tre bittesmaa gedekid. Det var en sjov oplevelse :)

Vi besluttede at ride op i bjergene efter frokost. Det var smukt og stille. Ikke en lyd - andet end hestenes trampen. Det var befriende - terapi for sjaelen. Vi noed alle bjergenes betagende former og lige saa stille saa vi solen gaa ned over bjergkarmen. Tilbage paa ranchen lavede vi en dejlig middag og noed atter en gang den argentinske vin :)

Efter endnu en kold nat pakkede vi sammen for at vende tilbage til civilisationen. Vi havde ikke faaet et bad i tre dage (vi naaede ikke et bad den morgen vi forlod Cordoba), saa vi traengte virkelig til en varm skyller. Vi havde ogsaa levet uden elektricitet, saa kameraer, telefoner og ipod traengte til at blive opladt. Over stok og sten begav vi os i jeepen tilbage og fandt bussen til Cordoba. Egentlig havde vi ikke rigtig lyst til at vende tilbage til Cordoba, saa vi tog en hurtig beslutning og koebte billetter videre til Santa Fe.

Santa Fe skulle vise sig at vaere en vaskeaegte spoegelsesby. Da vi ankom kl. 21 var byen doed, gaderne moerke og oede, ikke en sjael at se. Derudover var der ingen hostels, som er den billige udgave af hoteller, saa vi havde intet andet valg end at tjekke ind paa byens hotel. Vi fik et lille lyseroedt vaerelse, et varmt bad, og tre bloede senge - lige hvad vi traengte til efter opholdet paa ranchen. Det blev hurtigt besluttet, at Santa Fe kun var et stop paa vores vej mod nord - mod Iguazú. Da vi vaagnede dagen efter koebte vi billetterne og samme eftermiddag sad vi i bussen - med 18 timers koeretur i vente :)

La Cumbre