Washington DC

... og moedet med Praesident Bush!

Endnu en amerikansk by er blevet udforsket. Washington DC har vaeret en fantastisk oplevelse! DC kan vel egentlig beskrives som New Yorks diametrale modsaetning. Modsat New Yorks pulserende liv, gaar livet langsommere i DC. Alle bevaeger sig langsommere og trafikken er som i DK - man stopper rent faktisk for roedt lys. Faktisk saa jeg ualmindeligt mange cyklister, hvilket er et sjaeldent syn i USA, hvor alle har biler.

I loerdags koerte vi mod DC og holdt stop i Chesapeake Bay, hvor vi spiste krabber til den store guldmedalje. Vi var alle helt smurte ind i snask, men det var fantastisk at sidde med munden fuld af laekkert krabbekoed og se solen gaa ned i horisonten :0) Soendag turede vi rundt i DC og saa en masse monumenter og memorials. Det var varmt og da vi sad i aftensolen og drak en kold oel var vi alle noget flade.

Dagen efter saa vi Arlington Cemetry. Det var paa sin egen lidt surrealistiske maade meget smukt med alle de hvide gravstene. Tirsdag og onsdag blev DCs mange musseer og historiske bygninger udforsket. Filosofien her er, at alle skal have adgang til historie og kultur, hvorfor alle musseer er gratis. Og som backpack-rejsende er det jo om at benytte sig af, at man kan spare lidt. Det er vist et faatal af musseer jeg ikke har faaet set, men det har jeg tilgode. For tilbage til DC det kommer jeg helt sikkert. Det er en fantastisk by med en meget spaendende historie!

Da vi ankom til DC sagde jeg, at min eneste mission var at moede Praesident Bush. De andre grinede, men som det gode gamle ordsprog siger: "Den der ler sidst, ler bedst!". I mine sidste timer i DC oplevede jeg det som mange nok oensker. Jeg saa praesidenten af De Forende Amerikanske Stater, Mr. Bush in person! Ja, den er god nok... Jeg besluttede om morgenen, at jeg ville spise morgenmad foran det Hvide Hus og paa min vej tilbage efter min taske, blev jeg stoppet af en security-vagt foran porten ind til det Hvide Hus. Sekundet efter kom to politibiler med sirener, to Secret Service-biler efterfulgt af en sort minivan med tonede ruder igen efterfulgt af Secret Service og politi. Grunden til, at jeg ved, at det var selveste Bush himself er, at det vindue som vendte mod mig var rullet lidt ned, og da jeg stod saa taet paa som jeg gjorde kunne jeg se ham sidde inde i bilen. I bar befippelse maabede jeg bare og tabte underkaeben. Der stod jeg og glanede og fik ikke taget et eneste billede af hele optrinnet. Til stor fortrydelse nu, da senere generationer nok vil have svaert ved at tro paa det... hehe... men den er god nok! Han var der, lige foran mig! Meget surrealistisk, at jeg i sjov sagde, at min eneste mission var at se USAs, snart kommende praesident, Mr. George W. Bush. Hvad andet kan jeg sige end: Mission Accomplished! :0D

DC har efterladt et stort indtryk paa mig. Jeg er vild med byen og dens historie. Det er en lang historie der ligger til grund for DC. En historie som i dag jo har indflydelse paa resten af verden - og paa lille Danmark! DC er hjertet og nu ogsaa en del af mit lille hjerte :0)

Nu er jeg saa tilbage i dejlige New York! Da Steph jo er paa vej tvaers over USA til hendes nye hjem i Vegas, bor jeg hos hendes anden bror, Christopher. Jeg har brugt det meste af dagen i dag paa at faa slappet af ovenpaa DC som har taeret meget paa kraefterne og isaer bentoejet. Man gaar meget og det kan godt maerkes i kroppen. I aften skal vi smage lidt paa nogle kolde oel ;0) Det traenger vi begge til efter en lang uge - med arbejde for Christophers vedkommende og sightseeing for mit. Weekenden skal vi bruge paa at slappe af og nyde det dejlige vejr, hvor temperaturen sniger sig op paa mellem 30 og 35 grader ;0)

Onsdag rejser jeg saa videre mod Buenos Aires. Jeg er glad for, at jeg traf beslutning om at blive. Jeg har ikke fortrudt et eneste sekund. Nu foeler jeg mig mere klar til at forlade USA. Selvom det bliver med taarer, saa er det nemmere nu at vinke farvel. Men det bliver ikke et farvel, men et snarligt paa gensyn!

Washington DC